websitetemplate.org
Velkommen > KUMEKUCHA > Nr 79 - Apr. 2006 > Artikel om spillet bao?
 
 

Artikel om spillet bao?

Kan du spille BAO?

Hvis du har besøgt Tanzania må du have set mange steder, især langs kysten og på Zanzibar, at der bli’r spillet et kuglespil, der minder lidt om Kalaha. Måske kender du allerede spillet.

Vi vil gerne i DANTAN være med til at fremme spillet og skabe muligheder for at lære bao at kende. Det ku’ være sjovt, hvis danskere og tanzanianere ku’ udfordre hinanden med lidt hjernegymnastik og samtidigt er det en god måde at mødes på.
Jeg har læst et sted at der spilles championships på Zanzibar, og ville det ikke være spændende om vi engang i fremtiden kunne stille med et hold som kunne deltage i sådanne arrangementer?

Skriv til DANTAN, kirknes@dantan.dk  hvis du er interesseret i at mødes og lære at spille bao,- så prøver vi at undersøge de praktiske muligheder for et sådant kulturmøde.

Der findes mange forskellige regler for spillet, nogle lettere end andre.
Find hjemmesiden www.baogame.com og lær deres version af spillet.

Jeg har forsøgt at oversætte netversionens regler til dansk.

Regler for Zanzibar Bao


Startopstilling til Zanzibar Bao

• Start spillet med at hver spiller har 10 kugler på brædtet. I hul nummer fire fra højre i forreste række ligger 6 kugler og i de to huller til højre for, ligger 2 kugler i hvert. Hver spiller har 22 kugler, som holdes udenfor brædtet og bringes i spil en af gangen.
Spillet deles i to faser. Når alle kugler er bragt i spil begynder fase 2 med lidt anderledes regler end fase 1.
• Så længe der er kugler, der ikke er i spil, begynder hvert træk med, at man lægger en kugle i et hul i forreste række huller, som mindst har én kugle i. Vigtigt - man må ikke starte i et tomt hul eller i sin bageste række og man skal ta', hvis man kan og starte med de kugler man har taget, som reglerne foreskriver. Læs lidt længere ned i reglerne om, hvordan man fortsætter med de kugler, man har taget.
• Hvis du ikke kan tage af modstanderens kugler i første hug, skal du lægge en kugle i et af de huller i forreste række, hvor du har kugler i forvejen. Du tager derefter alle kugler i det hul op og fordeler dem i hullerne ved siden af i den retning du vælger og fortsætter rundt så længe din sidste kugle ender i et hul, hvor du har kugler. Du må ikke tage kugler fra modstanderen, hvis ikke du kunne tage kugler i første hug.
• Det fjerde hul fra højre i forreste række kaldes "banken". Der gælder særlige regler for det. I begyndelsen af spillet er "banken" låst. Når "banken" er låst op fungerer hullet som et almindeligt hul. Så længe "banken" er låst, må der kun tages to kugler op af den, resten skal blive. Hvis din sidste kugle i et træk falder i "banken" og der ikke er kugler i modstanderens hul overfor, er "banken" låst op, og du kan fortsætte trækket med alle kuglerne derfra.
• For Zanzibar-Bao gælder særlige regler for, hvordan du fortsætter, når du har taget kugler fra modstanderen, nemlig:
o De kugler du ta'r fra modstanderen, er de kugler du fortsætter med. Dvs. kuglerne i dit eget hul skal blive liggende. Efter følgende regler skal du herefter starte fra et af de yderste huller i din forreste række
o Hvis du lægger en af dine "løse" kugler i et af de fire midterste huller, kan du vælge mellem begge de yderste huller, og så bevæge dig ind mod midten i forreste række, fra den side du har valgt,. Hvis din sidste kugler i et forløb, der er i gang ender i et af de midterste fire huller og du kan ta' kugler fra modstanderen, skal du starte fra det yderste hul i den side, du kom fra.
o Hvis de kugler, du har taget lå i et af de to yderste huller, skal du starte fra det yderste hul i samme side og bevæge dig ind mod midten i forreste række.
o I Zanzibar-Bao kan bevægelsesretningen altså ændres, når du ta'r kugler fra modstanderen.
• Hvis du ikke kan tage kugler fra modstanderen i første hug, skal du fortsætte med at flytte dine kugler rundt, så længe du lander med din sidste kugle i et hul, hvor du har kugler. Du må ikke tage af modstanderens kugler, når du først er begyndt at flytte rundt.
• Når alle kugler er i spil begynder fase 2. Hér vælger du det hul med kugler, der giver dig det bedste træk i forhold til at tage af modstanderens kugler. Du kan starte både fra forreste række og bagerste. For at tage af modstanderens kugler, skal du lande med første træk i et hul, hvor du har kugler og modstanderen har kugler i hullet overfor. Hvis ikke det kan lade sig gøre, må du kun flytte rundt med dine egne kugler, indtil du lander med den sidste kugle i et tomt hul. Du skal tage kugler fra modstanderen, hvis du kan.
• Du kan vinde både ved at tømme modstanderens forreste række eller ved at gøre det umuligt for modstanderen at flytte. Det er det, når der kun er én kugle i modstanderens huller. Man kan nemlig kun flytte, hvis der er mindst to kugler i et hul.

Regler for Bao Easy


Startopstiling til Easy Bao

• Kuglerne fordeles med 2 i hvert hul. Træk derefter lod om, hvem der skal starte.
• Du flytter kugler ved at ta' alle kugler op af et hul på din halvdel af brædtet, der indeholder mindst 2 kugler og fordele kuglerne i endten den ene eller anden retning efter eget valg, ved at lægge en kugle i hul efter hul, du passerer. Så længe din sidste kugle ender i et hul med kugler, skal du samle alle kugler op i sidste hul og fortsætte med dem.
• Dine to rækker fungerer som en slags rundkørsel, fx startes i bageste række og kuglerne fordeles langs den til enden, frem i forreste række og tilbage i modsat retning til enden, tilbage i bageste række osv., så længe der kan flyttes kugler.
• Den retning du vælger at starte med, skal du fortsætte med til trækket er slut.
• For at ta' kugler fra modstanderen, skal din sidste kugle lande i et hul, hvor du har kugler og overfor hvilket, modstanderen har kugler.
• Du skal ta' kugler fra modstanderen, hver gang det er muligt.
• Hvis du har taget kugler fra modstanderen og du fortsætter trækket og din sidste kugle lander i et hul, hvor du har kugler og overfor hvilket modstanderen har kugler, skal du ta' modstanderens kugler og med de kugler, der lå i dit sidste hul, fortsætte indtil din sidste kugle lander i et tomt hul.
• Spillets mål er enten at tage alle modstanderens kugler fra vedkommendes forreste række eller at gøre det umuligt for ham at flytte kugler.

God fornøjelse, Klavs Heebøll
Se også hjemmesiden www.ubao.dk

PS: Jeg har værktøj og fræseskabelon til at fremstille Baospil og kan på bestilling levere skærebrædt-modellen, pris 250 kroner.

 

 

 

 
 
 



         CMSimple powered - Web by Safi.dk - Template by DCWD


DanTan Dansk English Swahili