Bestyrelsens beretning 2010
Bestyrelsen og suppleanter har været travlt
optaget gennem
året med udredningen af aktiviteter og økonomi i komfurprojektet i
Singida og
det er takket være de samlede ressourcer i gruppen, at vi nu har fået
styr på projektet.
Dette på trods af manglende samarbejdsvilje fra koordinatoren af
projektet. Der
har været afholdt mange møder og brugt megen tid på dette og vi har hele
tiden
måtte huske hinanden på, at vi er engagerede i dette frivillige arbejde,
fordi
det jo egentligt skulle være sjovt og givende!
Vi havde i juni en aftale om evaluering af
Singida
projektet med en konsulent baseret i Dar es Salaam og alle aftaler var
på plads
i forhold til Shina Group etc. kun for at opleve at konsulenten sprang
fra
dagen inden turen til Singida, fordi hun var nervøs for sin egen
sikkerhed.
Heldigvis kunne konsulenterne KIWIA &
LAUSTSEN Ltd.
springe til med et kort varsel. Resultatet af evalueringen er omtalt
nedenfor.
Mediegruppen har produceret et spændende nummer
af KUMEKUCHA
og er igang med planlægning af næste nummer, hvor vi vil opfordre
medlemmerne
til at fortælle om deres tilknytning til Tanzania.
SUPERGAS
projektet i Zanzibar
Projektperioden blev forlænget 6 måneder til
udgangen af
2009 og målet om opsætning af 8 anlæg nået. Det var dyrt at anskaffe
komfurer
med dobbeltbrændere lokalt og lamperne som vi havde købt fra MIGESADO
biogasprojektet i Dodoma, blev ikke lavet mere. På internettet fandt vi
en
producent i Kina, som lavede bedre og billigere komfurer og lamper, så
vi
bestilte en større sending til SUPERGAS servicecenteret.
Forsendelsen tog 3 dage fra Kina til Dar es
Salaam men det
tog over en måned at få forsendelsen fra Dar til Zanzibar, hvilket
resulterede
i demurrage betaling og andre ekstra udgifter samt en masse besvær og
rejser
til Dar for at ordne papirer.
Vi har efter konsultationer med SIMBA
Plastic nu fået
fremstillet et specielt topstykke til støbeformen til de store tanke til
anlæggene. Denne nye top, samt iøvrigt mere materiale tilført under
støbningen,
skulle sikre tætte digestertanke fremover.
Filmen om SUPERGAS anlægget og fordelene
ved biogas blev
igen vist i Zanzibar TV hver mandag i april og ZALWEDA vil gøre en
ekstra
indsats for at skabe interesse for biogas på Pemba.
Anlæggene bygger på "open source" teknologi
og en
kommercialisering af installationerne har været det langsigtede mål. Fortsat udbredelse bygger på en model hvor en
lokal
entreprenør efter aftale med ZALWEDA installerer og vedligeholder
anlæggene.
ZALWEDA bestiller anlæggene hos entreprenøren men administrerer selv
mikrokreditordningen.
Ingeniørstuderende Søren Karst begyndte
først i marts en 4
måneders forskningsperiode i Zanzibar. Han har fået bygget et fuldt
anlæg til
sine eksperimenter hvor processerne overvåges døgnet rundt og har fået
et godt
samarbejde med ZALWEDA's personale om brug af deres laboratorium. Vi
håber at
Sørens arbejde kan føre til en optimering af produktionen af gas. Dette
vil
også føre til en mulig nedskalering af anlægget og derved billiggørelse.
Vi har også været på DTU for at undervise
om projektet og på
Busses Skole for at fortælle om biogassen i sammenhæng med den globale
klimasituation.
Shina Group og forbedrede komfurer
Efter konsultationer med Projektrådgivningen blev
det
besluttet at fremskynde den eksterne evaluering af projektet for at
skaffe
klarhed om status. Evalueringen blev gennemført først i august af
Agripina
Kiwarai og Bjarne Laustsen. Resultatet blev en meget kritisk rapport,
som fik
bestyrelsen til at iværksætte en "time out" for alle aktiviteter og
økonomi.
Bestyrelsen var også nødsaget til at fratage DANTANs koordinator det
uddelegerede ansvar for projektet.
Denne "time out" giver bestyrelsen mulighed
for at få et
realistisk overblik over muligheder for,-
sammen med
Shina Group,- at vurdere om der eksisterer et bæredygtigt grundlag at
afslutte
samarbejdet på. Shina Group opfordres til at tage produktionen af
brændselsbesparende lerkomfurer op igen, da det påpeges i
evalueringsrapporten,
at det er gruppens eget ønske og at der eksisterer kapacitet og
markedspotentiale.
Efter en 6 måneders periode tages der
stilling til enten at
implementere sidste runde for det resterende beløb af bevillingen,.- eller lukke projektet og sammen med partneren
foretage
afsluttende rapportering og regnskabs-aflæggelse.
Vedtægter og procedurer og regler ved
projektarbejde
Ovenstående
forløb med
Shina har medført en opdatering af bestyrelsens procedurer og regler for
projektarbejde og samtidigt afdækket behovet for revision af vores
vedtægter
fra 1980, så de er mere i overensstemmelse med DANTAN's profil i dag. En
nedsat
gruppe fremsætter forslag til reviderede vedtægter til godkendelse på
generalforsamlimngen.
COP15
DANTAN var også aktiv under klimatopmødet COP15 i
København med en udstilling om SUPERGAS projektet. Det fandt sted i
DGI-Byen
under NGO'ernes topmøde KLIMAFORUM 09 fra 7. til 18
december.
Biogasgruppen havde bygget en model af
anlægget, udarbejdet
plancher og skiftedes til at informere under udstillingsperioden. Der
blev også
kontinuerligt vist filmen om SUPERGAS i Zanzibar på en stor
fjernsynsskærm, og
der var stor interesse for arbejdet blandt de mange tusinde besøgende.
Udstillingen blev mulig bl.a. med støtte fra Projektrådgivningens
oplysningsbevilling.
Bæredygtig biavl i Zanzibar
Vi blev anbefalet af Projektrådgivningen at
foretage en
afsluttende problemafdækning inden indsendelse af revideret ansøgning.
Denne afsluttende problemformulering blev
foretaget første
halvdel af marts og ansøgning
indsendt først i april.
Projektet fokuserer på afhjælpning af
fattigdom og
forbedring af levevilkår for særligt udsatte hushold i Zanzibar gennem
udviklingen af økologisk og økonomisk bæredygtig biavl. Indsatsen
udformes, så
der sikres kønsmæssig ligestilling.
Der vil blive indført former for biavl, der
kan udvides
efter behov uden større økonomisk investering. Desuden vil der blive
arbejdet
med forædling af biavlsprodukter og markedsføring til sikring af
fremtidig
indkomst.
Projektet vil udover at
gavne biavlerne være til gavn for både
landbrug, havebrug og
den vilde natur på grund af den medfølgende sikring af større
bestøvningseffekt
omkring bigårdene.
Tipsmidlerne
Vi modtog i år kr. 32.618,- som blev anvendt til KIKUWAYA i Mwanza
og til værktøj og støtte og videreudvikling af biogasteknologien.
Desuden til
informationsmateriale i forbindelse med COP15 og ny software til
fremstilling
af bladet.
Forsendelse af
udstyr
Med bevilligen fra Genbrug til Syd og i godt
samarbejde med
Multicenter Syd har vi afsendt 1 stk. 20' container til
Zanzibar med hospitalsudstyr,
skolemøbler, metalværkstedsmaskiner samt elektriske snedkerimaskiner
indkøbt
med bevilling fra Multicenter Syd til en samlet værdi af kr. 480.000,-.
Søren Karst ved testanlægget.
Søren og Juma i ZALWEDA’s laboratorium.
|